fbpx
Litteraturen samler ind til Fem Skoler

oplæsning, koncert mm.

Litteraturen samler ind til 5 skoler

Lør. 7. marts 2020

DOWNLOAD DET FULDE PROGRAM FOR ALLE TRE SCENER I KØBENHAVN HER

Intet mindre end 180 frivillige forfattere, skuespillere, journalister og arrangører har valgt at stille op til Danmarks kærligste litteraturarrangement der i år foregår 7. marts i Odense og København.

I København kan du igen i år høre oplæsninger, musik og samtaler, fra scenerne på Johan Borups Højskole, Kunsthal Charlottenborg samt på Brøg Litteraturbar som åbnede i efteråret sidste år. Du kan opleve mange af landets allerbedste etablerede, men også nye stemmer.

I år er det ’5 skoler’ der samles ind til – ’5 skoler’ bygger skoler i et område langs den syriske grænse, hvor flere tusind børn er strandet i flygtningelejre og lever under barske og uværdige forhold. Efter flere ophold i området, har ’5 skoler’ helt unikt fundet en korridor ind til de børn, der lever i dette grænseland. Vi skal med ’Litteraturen samler ind’ hjælpe med at ’5 skoler’ kan styrke og sikre undervisningen for børnene. Alle indtægter går ubeskåret til 5 Skoler. Læs meget mere om ’5 skoler’ i programmet her, hvor du også finder de enkelte sceneprogrammer, kort og praktisk information. Der er omtrent 1 km. mellem de tre venues (se adresser bagerst), så du kan sagtens gå/cykle mellem scenerne.

Læs mere om Litteraturen Samler Ind på deres Facebookside.