fbpx

Dokumentarfilm

PERSONLIGT FILMSPROG, HISTORIEFORTÆLLING

Johan Borups Højskole Dokumentar
Foto: Malthe Folke Ivarsson

Om Dokumentarfilmlinjen

Vi arbejder med historiefortællingen og dens betydning for vores forståelse af os selv og den verden vi lever i.

Dokumentarlinjen på Johan Borups Højskole tilbyder en enestående mulighed for at komme langt ind i det dokumentariske arbejde. Vi arbejder med den personlige fortælling i en tradition, hvor den enkelte fortæller selv filmer og klipper.

På linjen opbygges et tillidsfuldt rum, hvor du som elev deler det personlige arbejde med dine medstuderende. Derfor er der udviklet en tradition for en stærk redaktionel kultur på linjen, der også giver et godt netværk efter højskoleopholdet.

Forløbet tilbyder dig blandt andet en god mulighed for at undersøge dit billedsprog samt en bevidsthed om metoder i arbejdet med dokumentariske medvirkende.

 

TILMELDING

“Vi arbejder med historiefortællingen og dens betydning for vores forståelse af os selv og den verden vi lever i.”

OM UNDERVISNINGEN

Semestret er bygget op over en række korte filmopgaver, filmnotater, screening af nye dokumentarfilm, en refugietur og relevante tværfaglige samarbejder med de andre linjer.

Dit arbejde er udgangspunktet for mentorbistand, teori og analyse. Linjen er åben over for de forskellige dokumentartraditioner, som eleverne ønsker at udforske. Der arbejdes blandt andet med klassisk dokumentarfilm, billedkunstneriske traditioner, undersøgelser af opstillet og iscenesat virkelighed og politiske film.

Johan Borups Højskole Dokumentar Refugietur
Refugietur på Ærø. Foto: Minna Berg

REFUGIErejse

Hvert semester tager vi på refugierejse. Refugierejsen bruger vi på at arbejde kunstnerisk med vores fag, udvikle vores fællesskab og som en mulighed for fordybelse og arbejdsro. Vi tager afsted med vores linje, nogle semestre sammen med en anden linje. Vi rejser lokalt med tog eller bus f.eks. til de smukke danske øer, klostre, gårde, residencies eller i shelter.

Johan Borups Højskole Dokumentar Refugietur på Ærø
Refugietur på Ærø. Foto: Maria Wulff

UNDERVISERE

TORBEN SIMONSEN / linjeleder

Torben er uddannet flerkamerainstruktør på Den Danske Filmskole. Han arbejder som filminstruktør, billedkunstner og underviser. Torben arbejder lige nu hos Danish Documentary med den personlige dokumentarfilm “Jysk Dreng”. Torben har arbejdet med at udvikle fortællere; fra den elitære ende med filmskoler til socialt engageret arbejde med filmworkshops for bl.a. flygtninge, hjemløse og psykisk sårbare bl.a. i samarbejde med C:ntact og CKMS. Torben har siden efteråret 2020 været leder af dokumentarlinjen på Johan Borups Højskole.

Nicoline Skotte

Nicoline er uddannet dokumentarinstruktør fra Den Danske Filmskole og har siden arbejdet som tilrettelægger, freelancer og gæstelærer på blandt andet fotoskolen Fatamorgana, Station Next og her på Johan Borups Højskole. Nicoline arbejder i dag som instruktør hos Bullitt Film, der producerer hendes kommende film En Fantastisk Familie.

Thomas Ilsøe Thorsen

Thomas er tidligere elev på skolens dokumentarlinje. I dag assisterer han  undervisningen på selv samme linje.

Torben Simonsen, dokumentar, medarbejder Johan Borups
Torben Simonsen
Nicoline Skotte, dokumentar, medarbejder på Johan Borups
Nicoline Skotte
Thomas Ilsøe Thorsen, medarbejder på Johan Borups Højskole i København, dokumentar
Thomas Ilsøe Thorsen

Gæsteundervisere

Du kommer også til at møde en række spændende gæsteundervisere. Tidligere har vi haft besøg af:

Lise Birk, Dokumentarinstruktør
Vibe Mogensen, Dokumentarinstruktør
Lotte Mik Meyer, Dokumentarinstruktør
Frigge Fri, Instruktør og fotograf
Marie Limkilde, Dokumentarinstruktør
Max Kestner, Dokumentarinstrukør
Eva Mulvad, Dokumentarinstruktør og producer
Stig Bilde, Filmklipper