Borups kor
Valgfag
stemme, harmonier og scenekunst
Valgfaget Borups kor er for dig, der vil lære at arbejde med musikken med din stemme. Faget trækker på elementer fra kor, sang, hørelære og scenisk udtryk.
Vi skal undersøge, hvordan vi fremstår på en scene som gruppe. Hvem skal fylde mest? Hvem fungerer som krydderi og hvornår skifter disse roller? Den dynamik gælder ikke kun inden for kor, men i alle former for scenekunst og gruppearbejde.
Undervejs vil vi arrangere for kor og vokalgrupper med brug af hinandens stemmer til at forme og farve dem.
I Borups Kor synger vi både klassikere fra højskolesangbogen og eksperimenterer med nye hits. Vi lærer vores stemme bedre at kende – og lærer at udfordre den.
Vi synger for hinanden, for andre og nogle gange i samarbejde med folk udefra. Vi synger, så det kan høres og mærkes.
På faget lærer du:
- Vokalharmoni
- Sangundervisning
- Stemmetræning
- Scene-performance
- Korarrangementer
- Hørelære
Underviser
RASMUS TODBJERG LARSEN
Rasmus er musiker og har spillet bas med en lang række bands og kunstnere, bl.a. Burhan G og Choir of Young Believers. Foruden valgfaget Borups Kor, underviser Rasmus også i valgfaget sammenspil og på linjefaget musik.