fbpx
Hørups Debatpris 2020 Politiken Johan Borups Højskole

Uddeling

Hørups Debatpris 2020

Tors. 1. okt. 2020 kl. 19.30

Kom med til Hørups Debatpris, og oplev Lydmor live.

Politiken uddeler for anden gang Hørups Debatpris, der hylder det gode argument og den slagkraftige debattør, der holder øjet på bolden. Ja faktisk en debattør, der ligefrem er et demokratisk forbillede.

Årets nominerede til prisen er Svend Brinkmann, Dennis Nørmark og Geeti Amiri, og du kan være med til at fejre den endnu hemmelige vinder på Johan Borups Højskole.

Vi starter med kage og bobler kl. 19.30 og fra klokken 20 ser aftenens program således ud:

  • Politikens chefredaktør Christian Jensen taler med forfatteren bag ‘Hvad skal det nytte? På sporet af Hørups demokrati’ Peter Lauritsen om, hvad Viggo Hørup egentlig ville sige til debatten og demokratiets tilstand i dag.
  • Vi hylder de nominerede og selvfølgelig vinderen med tale og prisoverrækkelse
  • Lydmor optræder ved flyglet

Du kan komme med helt gratis, men du skal være hurtig. Vi har et meget begrænset antal billetter at dele ud af, fordi vi selvfølgelig skal tage hensyn til Covid-19.
Dem kan du få fingrene i onsdag d. 23. september kl. 12. Se hvordan på Facebook.

Vinderen af Hørups Debatpris modtager 50.000 kr., hvoraf halvdelen skal doneres til en organisation eller et velgørende formål efter vinderes ønske.

Vi glæder os til at se dig!

Hørups Debatpris er støttet af Politiken Fonden