Virtuel morgensang
Lyden af Langebro
På Johan Borups Højskole starter vi hver morgen med at synge en sang fra højskolesangbogen. Det giver en fantastisk start på dagen og bidrager ikke mindst til den gode højskolestemning. Desværre tillader hjemmekarantænen forårsaget af Covid-19 pandemien ikke, at vi fysisk samles og synger i flok. Derfor sørger vi her på højskolen for, at vi til gengæld kan synge sammen virtuelt.
Dagens morgensang byder på Gasolins klassiker Langebro. Langebro er en version af Geordie som findes i utallige versioner og spores helt tilbage til 1600-tallet. Når en melodi kan overleve gennem flere århundreder, er det fordi, den har noget evigt i sig.
1000 tak til de dygtige gårdmusikanter: Underviser på musiklinjen og korleder Katrine Muff Enevoldsen på vokal, Anders Stig Møller på guitar, Charlie Alexander Douglas på guitar, Eva Frost på sav og Christian Meldgaard på percussion.
Du kan høre Langebro i viden nedenfor – man må gerne synge med!
DEN DIGITALE HØJSKOLE
Den digitale højskole – blogopslag, morgensang, opskrifter mm.