sport i byens rum
Urban træning
På Johan Borups Højskole starter vi et nyt efterårs-sportshold, hvor vi bruger byrummet til at bevæge os og får trænet kroppen brandvarm. Så hvis du er klar til at få sved på panden og have det sjovt, er du inviteret til at være med!
Det er vores Urban Sport-underviser Sif Bidstrup, der står for træningen, og hun vil tage jer med ud og spille holdsport og lave en masse forskellige fysiske øvelser.
Vi kommer til at lave workouts, lege, løbe og spille basket – en perfekt blanding af træning og sjov!
Uanset om du er nybegynder eller erfaren, så er du velkommen til at deltage. Her er der plads til alle!
Tag dine venner med, og lad os få nogle aktive og sjove torsdage sammen!
Vi glæder os til at se jer!
PRAKTISK
Hvornår: Vi mødes en gang hver anden uge om torsdagen på følgende datoer: 26/9, 10/10, 24/10, 7/11, 21/11
(du behøver ikke komme hver gang, bare kom de dage der passer dig)
Tid: 16.00-17.30
Sted: Frederiksholms Kanal 24, 1220 KBH K
Pris: Det koster 50 kr. pr. gang at være med
Tilmelding: Bare mød op!