Uddrag fra “Syrenbusken, mælken, kroppen der bærer barnet”

Marjorie bor i et mindre parcelhus i en forstad til storbyen.
Alle hendes børn er dødfødte børn.
Hun bebrejder ikke længere sig selv.

“Hun lever med siden til, så lyset ikke brænder hende.”

Marjorie skråede over terrassen, skubbede terrassedøren op, og gik direkte ind i en kvinde med store, løftede øjenbryn. Kvinden stod op ad en af de store flødeskumslænestole, der havde indtaget stuen. Stuen bugnede med kæmpe blomster i hvide vaser på flade borde. Puder, sofa -og gulvtæpper, de store gardiner for vinduerne, der virkede underligt plastiske. Gæsterne absorberede denne bløde gummihed i den måde, de bevægede sig rundt mellem hinanden på.

Kvinden blev ikke overrasket over Marjories krop, den pludselige intimitet. Hun skubbede blidt Marjorie væk fra sig, og sagde “Ja det er ikke første gang, at nogen bumper ind i mig. Jeg har valgt et forkert sted at stå. Men lænestolene er sensuelle på en neutral tingslig måde, og det er lang tid siden, at jeg har været i kontakt med den energi.”

Af Agnete Lyngholm Sandvej 

forfatterlinjen foråret 2021

Eleverne på Forfatterlinjen har givet KANALEN lov til at bringe uddrag fra deres afgangstekster. Tak til Agnete Lyngholm Sandvej, Andreas Maagaard, Jacob Leisner, Johanna Kinnock, Jonna Hansen, Telma Langelang Vold og Tula Åstrand.

TILBAGE TIL KANALEN