Forleden var jeg ude og sanke ramsløg med en veninde på Assistens Kirkegård. At sanke, for dem der ikke kender begrebet, er at samle råvarer i naturen. Min veninde og jeg havde fået nys om, at den lille hvidløgsduftende urt voksede et sted inden for de gule mure, og en solskinseftermiddag besluttede vi os så for, at nu skulle det være. Udstyret med muleposer gik vi på jagt blandt gravstene, træer og dasende københavnere og fandt til sidst et ramsløgbed (jeg vil ikke afsløre hvorhenne og snyde jer for skattejagten). Vi plukkede et par håndfulde blade, som vi derhjemme blendede til den bedste pesto, jeg længe har smagt.

Jeg er de seneste år blevet meget fascineret af at sanke, særligt i mit lokalområde. Når man bor i byen kan man nemt få et distanceret forhold til naturen og dens cyklus. Vi har til hver en tid mulighed for at gå ned i supermarkedet og købe avocadoer, citrusfrugter og nødder, der er fragtet op til os fra syden. Årstidernes skiften registrerer vi overvejende ikke ud fra, hvilke planter der blomstrer hvornår, men primært ud fra ændring i temperaturen og mængden af nedbør, fordi det har indflydelse på bekvemmeligheden af vores daglige cykeltur. Naturen kan hurtigt komme til at ses som et separat sted uden for byen, man kan tage til og fra i weekenderne. At opdage at naturen er til stede alle steder – også i byen – har været en vigtig åbenbaring for mig.

Har jeg haft en distance til naturen i lang tid, kan jeg nemt mærke det i min krop. Det er som om, jeg mangler en ro – I ved, den ro der kommer i følelsen af selvforglemmelse og oplevelsen af at være en lille del af ét stort holistisk fællesskab. Det er virkelig en sund følelse, tror jeg – måske særligt for os, der har tendens til at ruminere over valg, fravalg og vores plads i verden.

I dagens vestlige samfund har vi over flere århundrede vænnet os til at tænke tid som en lineær størrelse, altså: der eksisterer en fortid, en nutid og en fremtid. Livet må leves forlæns og forstås baglæns, som koryfæet Søren Kierkegaard skrev tilbage i midten af 1800-tallet. Jeg tror, at forestillingen om, at man konstant skal forbedre og optimere sig selv og sit ståsted ved at veksle mellem at kigge frem og tilbage, er med til at stresse den enkelte. Tid er indskrænket til den enkeltes liv, og det er op til hvert menneske at forvalte den på bedst mulig måde.

For nogle år siden læste jeg en artikel om et afrikansk stammesamfund, hvor man opfattede tid som noget, der kun eksisterede i fællesskab med andre mennesker. Det vil sige, at tiden ikke gik, når man var alene, men blev sat på pause, indtil man var sammen med andre igen. Det var så smukt, synes jeg.

En anden måde at se tid på er den cykliske, og den møder vi i naturen. Her bygger tiden på en rytmisk gentagelse af årstider, altså:

 //: død → spiren → blomstring ://

Ligesom i det afrikanske stammesamfund er fællesskabet kernen i det hele. For at cyklussen (tiden) kan gå, må hver enkelt del af det store økosystem arbejde rytmisk sammen for i sidste ende at gå i ring. Der er intet udgangspunkt og ingen endestation, men tværtimod endeløs gentagelse.

Tanken om, at tiden både bevæger sig i gentagelser og i fællesskab med andre, tror jeg ville være sund at få sået i vores stakkels overbelastede hoveder. Måske ville det gøre, at vi ville føle lidt mindre selvrealiseringspres. Og det leder mig frem til min anbefaling; nemlig at dyrke fællesskaber og cyklusser. I naturen kommer begge størrelser stærkt til udtryk og særligt nu, i disse spirende spæde forårsdage, kan man mærke rytmen og indoptage den.

Nu sidder du sikkert og tænker, at du nok ikke vil føle dig forbundet til naturen, dig selv og resten af verden, bare fordi du plukker et par enkelte ramsløgsblade på Assistens Kirkegård. At det lyder helt skørt, at en sådan banal aktivitet vil give dig indre ro og komplet zen-følelse. Og det kommer det heller ikke til at gøre. Men det er et godt sted at starte. Jeg håber i hvert fald, du vil give det et skud.

VEJLEDNING TIL AT SANKE

1. Når man sanker er det vigtigt at være bevidst om, hvad for en plante det er, man har med at gøre – vi skal nødigt have fat i Giftlinjen. De fleste spiselige planter har en såkaldt dobbeltgænger, der på udspekuleret vis ligner en af de uskadelig plante, f.eks. den ekstremt giftige liljekonval og høsttidløs, der på udseendet minder meget om ramsløget. Derfor er det virkelig vigtigt, at man er 100 procent sikker på, at det er den rigtige plante, man putter i munden.
2. Riv aldrig planten op med roden og høst aldrig rub og stub, men kun så meget, som du kan spise – planten skulle gerne overleve både denne sæson og de næste mange. 
3. Hav gerne en saks med dig på tur og husk en (mule)pose til at putte dine sankede sager i.

Lækre sager i sæson netop nu er:

BRÆNDENÆLDE

Hvor: Man kan finde brændenælden i jord, der er næringsrig, ofte i eller langs buskadser. 

Hvornår: Fra marts til november

Hvordan: Hav et par handsker med, så du ikke brænder dig på de takkede blade. Og hav lange bukser og eller sokker på, hvis du skal sanke i et brændenælde-bed. Så undgår du at brænde dig på anklerne (jeg taler af bitter erfaring). Gå efter de friske nye skud – de har mest saft og kraft i sig.

Til hvad: Brændenælden er både god i te og varme retter, i brød og smoothies. Opvarmer man bladene forsvinder deres brændende egenskab. Brændenælden giver en virkelig dejlig urtet smag og er desuden rig på protein og en masse gode vitaminer og mineraler. Læs mere om brændenælden her.

På friske brændenældeskud kan du lave den skønneste iste. Alt du skal gøre er at hælde kogende vand over de friske nælder, røre lidt honning i og lade det afkøle i køleskabet. Når teen er kold tilsætter du citronsaft og så burde den gerne få den smukkeste rosa farve. Så er det bare at skænke op i glas (gerne med en lille isterning i) og sætte sig ud i forårssolen.

Er du vild med det urtede, så lad din brændenældete stå natten over og trække – så har du morgenen efter rumtempereret brændnældete til at starte dagen på. Det er virkelig skønt.

De friske brændenældeskud kan opbevares i køleskabet, urenset, i en bøtte med et vådt stykke køkkenrulle over og låg. Ellers kan de tørres, så man ikke løber tør, når det bliver vintersæson. Læg skuddene på lidt bagepapir på et tørt og gerne varmt sted i et par dage – så er de klar til at komme på krukke og ind i et køkkenskab. Rådne brændenælder kan bruges som plantegødning.

RAMSLØG

OBS: Pas på du ikke forveksler den med høsttidløs eller liljekonval. Du kan kende ramsløgene på den stærke duft af hvidløg.

OBS: Miljø- og Fødevareministeriet anbefaler, at man ikke spiser for store mængder af frøkapslerne, idet man har begrænset kendskab til deres indholdsstoffer

Hvor: Gror i fugtig jord i skygge, i skove og parker. Den kan bl.a. findes på Assistens Kirkegård og i Søndermarken, men hvor vil jeg ikke afsløre her – I må selv gå på jagt.

Hvornår: Fra marts til juni

Hvordan: Pluk bladene, de hvide blomster og/eller blomsterknopperne 

Til hvad: Bladene kan bruges f.eks. til pesto, som drys på salater og madder eller i varme retter, der har brug for et pift af hvidløgssmag.

Blomsterknopperne kan laves til kapers, der er gode ovenpå nærmest alle slags madder. Du kan finde opskriften på to forskellige typer syltede blomsterknopper her og her.

LØGKARSE

OBS: Miljø- og Fødevarestyrelsen anbefaler, at man ikke indtager for store mængder af planten særligt hvis den serveres for børn.

Hvor: Løgkarsen er en taknemmelig plante, der kan vokse de fleste steder. Hold øje i udkanten af marker og skove og gå efter duften af løg.

Hvornår: Bladene kan plukkes hele året, men er bedst og friskest lige nu, inden planten blomstrer.

Hvordan: Hele planten kan bruges. Stænglen bøjes og knækkes der, hvor det virker naturligt – lidt ligesom en asparges, hvor den nederste del ofte også er lidt for grov og trevlet til at spise.

Til hvad: Bruges som krydderurt i mad, dog helst rå idet den kan blive lidt bitter ved opvarmning. God i dressinger, pesto og som drys.

RIGTIG GOD SANKETUR

Af Katrine Greve Holsbo, projektmedarbejder og tidligere elev på Musiklinjen

Illustrationer af Astrid Bang og Katrine Greve Holsbo