fbpx
KANALEN DIcki Lakha Portræt af Carlsbergbyen

Et stedsportræt af carlsberg

Blogindlæg posted 05.03.2021

Der er noget storladent over Carlsbergområdets historiske bygninger. Et næsten vulgært overflødighedshorn af historicisme og symbolisme. 

De gamle bygninger fra slutningen af 1800-tallet bliver til samtidig med, at Richard Wagner skriver operaen Tristan & Isolde

Det er, som om der er den samme grandiose stemning i Wagners opera, som der er i arkitekturen på Carlsberg på grænsen til det fascistoide. 

I dette stedsportræt af Carlsberg ser vi på den byggeplads, området er lige nu. Og vi ser på de historiske bygninger, der står og kigger op på den nye arkitektoniske virkelighed, som folder sig ud foran dem til tonerne af Wagners Liebestod fra operaen Tristan & Isolde.

Om Carlsberg Byen:
Carlsberg Byen er under konstruktion.
Carlsbergområdet er trådt ind i endnu en fase af dens arkitektoniske udvikling. Først byggede brygger J.C. Jacobsen de første bygninger på grunden i Valby i 1847, siden åbnede sønnen Carl Jacobsen Ny Carlsberg i 1880erne i tæt samarbejde med arkitekten Vilhelm Dahlerup og op gennem 1900-tallet udvidedes området med flere bygninger.

Nu træder Carlsberg Byen, som det hedder nu, ind i sin måske sidste fase med nogle af tidens største tegnestuer.

Af Dicki Lakha
Leder af linjen for Arkitektur & Kunst

TILBAGE TIL KANALEN