fbpx

Ugens Sang

Udrundne er de gamle dage

Blogindlæg posted 26.02.2021

Ida Wenøe er en ung sangskriver med en stemme, der på samme tid lyder af skrøbelighed og mod. Hun har skrevet melodien til Grundtvigs tekst, som tidligere kun har haft en enormt svær melodi af Carl Nielsen. Jeg elsker clashet mellem nyt og gammelt i Wenøes kontemporære melodi og Grundtvigs gamle poesi. Melodien lukker teksten op og gør, at jeg får lyst til at forstå den (det er en af dem der liiiige skal ha en ordbog og en tur igennem analyseapparatet for helt at lande). 

Jeg vil særligt fremhæve det sted, hvor teksten kredser om, at slægt skal følge slægt. På den måde vil vi altid blive fornyet af de nye generationers inspiration og gåpåmod. Og så slutter den med ordene “Ja, lad os kappes med de bedste. At vove kækt med død en dyst! At byde den og graven trods kan med Guds hjælp og lykkes os.” Så får man da lyst til at give alt hvad man har og lægge arm med de stærkeste man kender.

Udrundne er de gamle dage med den nye melodi af Ida Wenøe er nummer 79a i Højskolesangbogen.

Tekst: N.F.S. Grundtvig (1833)
Melodi: Ida Wenøe (2019) / opr. Carl Nielsen (1917)

Læs mere om sangen her

Af Katrine Muff Enevoldsen
korleder og underviser på Musiklinjen

TILBAGE TIL KANALEN