Ungdommen er evigt forvirret. Alle de valg man har som ung. Hvad skal jeg studere? Hvad skal jeg have på af tøj? Hvad skal jeg spise, og hvad skal jeg ikke spise? Hvad skal jeg kæmpe for? Listen er lang over forvirringsmomenter, når man er ved at forme sin egen identitet. Hvis jeg nu sad ansigt til ansigt med mit nye designhold på højskolen, hvad ville jeg så sige til dem? Jeg ville sige:

Det skal nok gå. I er dygtige. I er skønne. I kan allerede en masse. I er helt sikkert forvirrede. Men ved I hvad? Det er meget normalt. I behøver ikke have styr på alt. Det skønne ved at undervise på højskole, er at der ingen karakterer er. Og de første få uger går altid med at forklare, at der ikke nødvendigvis er noget, som er mere rigtigt end noget andet. I kommer fra gymnasiet, hvor der var kæmpe fokus på karakterer. Og puf. Det er der ikke her. Her drejer det sig om at finde ind til det, som virkelig tænder jer. Hvad er I nysgerrige på? Hvis I kaster jer ud i det med mod og gejst, så er det at være forvirret en del af den kreative læringsproces.

Man behøver ikke at kunne tegne til perfektion for at kunne blive en god designer eller kunstner. Tværtimod. Den skæve streg er spændende. Tegningen som ligner et foto er kedelig. Ja, jeg er subjektiv her. Men at lære at tegne kræver selvfølgelig masser af øvelse. Både for hånden og for øjet.

Jeg kan godt finde på at forvirre mine elever for at vise den skæve stregs potentiale. Her er et lille eksempel på en øvelse. Du er velkommen til at lave den derhjemme også.

Du finder en plante eller en vase med blomster og stiller på et bord.

Den skal vi nu tegne. Find to stykker papir og noget at tegne med. Gerne en tyk sort tusch.

Første øvelse er at du får fem minutter til at tegne dit motiv. Jeg tager tid. Er du klar? Sæt igang.

Der nu gået to et halvt minut. Halvdelen af tiden. Få nu hele planten eller blomsten med.

Okay. Nu er de fem minutter gået.

Nu skal vi lave tegning nummer to. Du skal nu tegne samme motiv, men med den modsatte hånd. Uha ja. Nu bliver det svært. Og denne gang får du kun to et halvt minut. Er du klar? Go.

Godt, så er der også gået to et halvt minut . ”Træd væk fra jeres tegninger”, siger jeg altid til eleverne.

Nu hænger du de to tegninger op på væggen ved siden af hinanden. Hvilken tegning er bedst? Hvilken er mest spændende? Meget tit bliver den anden tegning den bedste, den mest kreative og den mest udtryksfulde. Og hvorfor gør den det? Det gør den fordi den første tegning gerne vil være perfekt. Det er en hurtig tegning, men man gør sig umage. Den anden tegning er tegnet med den hånd man ikke plejer at tegne med. Her siger hjernen: ”OK, det her bliver ikke godt”. Og når man så skal gøre det på den halve tid, så tænker hjernen også: ”OK, så kan det også være lige meget”. Den slår fra og så tager impulsen over. Du tegner bare uden at tænke at det skal være perfekt. Og der kommer altid nogle virkelig interessante tegninger ud af det.

Jeg forvirrer bevidst mine elever og deres behov for at ville være perfekte og får dem til at udforske det uperfekte. Deri ligger der så meget spændende at udforske.

Af Jesper Sønderaas
Leder af Designlinjen

tilbage til kanalen