Det danske kulturliv er så småt åbnet for offentligheden, men ikke alle har kunnet klare karantænens nedlukning og turismens frafald. Bredgades skatkammer af dansk design og internationalt kunsthåndværk, Designmuseum Danmark har fyret de fleste af deres medarbejdere og kommer tidligst til at genåbne om halvandet år, hvis turisterne vender tilbage.

Men skal vores kultur udelukkende gøres op i penge og besøgstal? Er det masseturismen, der skal afgøre, hvem der får lov at overleve? I gårsdagens artikel i Politiken stiller forstander Bjørn Bredal sig kritisk overfor tælleapparatternes autoritet i henhold til den danske kulturs overlevelse.

Turister og tælleapparater

”Da Kunstindustrimuseet skiftede navn til Designmuseet Danmark, var det planen at få gang i tælleapparaterne ved at trække turister til. Det lykkedes. Men det sproglige skift fra Kunstindustrimuseet til Designmuseum DANMARK dækkede over det modsatte. Det mindede om dengang, benzinstationer blev til selvbetjening, afskaffede al service og skiftede navn til ’servicestationer’. Designmuseum Danmark tog et ryk ud af dansk kultur og ind i et globaliseret marked for krydstogter og turisme. Dansk design blev et brand, der skulle sælges, for et for felt, der skulle undersøges og udvikles. Visse af museets udstillinger blev tænkt som varer, nogle af dem så hurtige, at de kunne konsumeres af turister på et par timers mellemlanding. Ikke kulturudveksling, men kulturkonsum,” skriver Bjørn i gårsdagens artikel.

Museet som tom skal

Bjørn stiller sig kritisk overfor Designmuseum Danmarks strategi med fokus på turisme, da han netop frygter, at det vil forvandle kulturen til et salgsapparat: ”Hvis tælleapparaterne for alvor skal i gang, kan man altid forsøge at dirigere en del af masseturismen ind omkring museet. Det ser flot ud i besøgsstatistikken, det booster økonomien på kort sigt, og det kan sælges til politikere og beslutningstagere som noget med outreach og inklusion og alt det andet kapitalt korrekte. Men det risikerer at tage sjælen ud af museet og gøre det til en tom skal omkring et salgsapparat.”

Bjørn udtrykker ligeledes en frygt for turist- og oplevelsesøkonomiens magt: ”Hvis vi lader den globaliserede turist- og oplevelsesøkonomi bestemme succeskriterierne for dansk kultur, bliver vi paradoksalt nok mindre internationale, mere provensielle – og kommer i enhver forstand til at leve livet farligere.”

Du kan læse hele artiklen i tirsdagens udgave af Politiken (kræver abonnement). Du kan også finde flere forstandertanker her.