Trods den mere end 5000 kilometers afstand mellem Danmark og The Land of Liberty og knap 40 minutters togtur fra København til Malmø, har vi i langt højere grad taget det amerikanske sprog og de amerikanske værdier til os qua vores digitaliserede hverdag. Gennem sociale medier, computerspil og diverse tv-tjenester erstatter vi langsomt vores eget sprog med et globaliseret amerikansk.

En sproglig og kulturel underkastelse

Johan Borups Højskole er som sloganet angiver: ”en kunstnerisk nordisk højskole i hjertet af København”. Skolen rummer en god og blandet elevflok med forskellige geografiske baggrunde, hvor foruden Danmark også Norge og Sverige er stærkt repræsenteret. Vi gør en dyd ud af at hylde de smukke, nordiske sprog. Derfor både taler og synger vi på dansk, svensk og norsk. Det havde nok været lettere at forstå hinanden, hvis vi samledes om et fællessprog, engelsk. Men der er noget interessant ved at lære om hinandens kulturer på kryds og tværs, hvis de bliver formidlet på deres modersmål.

I sit debatindlæg i lørdagens Politiken stiller forstander Bjørn Bredal sig kritisk over for danskernes netop ukritiske tilgang til den amerikanisering af vores sprog og værdier, der lige nu finder sted.

“…Globaliseret amerikansk er et pauvert, upraktisk arbejdssprog, som sikrer en lav fællesnævner i talrige sammenhænge på møder og konferencer, på gymnasier, universiteter, højskoler. Udgangspunktet kan være høflighed: Der er mennesker til stede, som ikke taler dansk. Så må problemet selvfølgelig løses. Det kan ske på alle mulige andre måder end ved, at den fulde forsamling skifter sprog.” Skriver Bjørn i sit debatindlæg.

Bjørn uddyber efterfølgende, hvorledes det globaliseret amerikanske har fundet sin vej ind på universiteterne: “Som oftest er forklaringen på det globaliseret amerikanske også bare, at den pågældende forsamling gerne vil være med på de nye noder. »Klare os i den internationale konkurrence« og sådan noget. På Copenhagen Business School taler de globish hele vejen igennem, på universiteterne skal afhandlinger affattes på engelsk (det har som regel meget lidt med engelsk at gøre), også når emnet er dansk litteratur eller franske ridderromaner. Artiklerne skal kunne peer reviewes internationalt, og ja, det er jo et vilkår. Men skal vi bare uden diskussion og overvejelser acceptere dette vilkår? Har vi uden videre gang i en sproglig og kulturel underkastelse under det amerikanske?”

At være nordiske på nordisk

Vi har på Johan Borups Højskole taget et aktivt valg om at tale nordisk, men andre nordiske forsamlinger ender ofte med at kommunikere på et fællessprog. Nordens sproglige og kulturelle rigdom bliver erstattet af amerikanske gloser. Det er med til at gøre Danmark til et endnu mindre land, hvis vi fortsat tager ved lære af den amerikanske indflydelse, beretter Bjørns debatindlæg om. Dette uddyber han ydermere i følgende citat:

 “DE EUROPÆISKE SPROG og de mentale verdener, de giver adgang til, bliver stadigt mere lukkede lande. Fransk, tysk og italiensk er ved at være eksotiske specialer for særlige nørder. For slet ikke at tale om de nordiske sprog og kulturer i al deres forskellighed og modsætninger. Hvor er det mærkeligt, fattigt, ynkeligt, at nordiske forsamlinger så ofte ender med at kommunikere på et elendigt fællessprog, som i mangel af bedre kan kaldes engelsk. Hvad der kunne være en bevidsthedsudvidende oplevelse af Nordens sproglige og kulturelle rigdom, bliver til småtskåret, provinsiel underkastelse under et mere magtfuldt sprog og dermed en mere magtfuld kultur. Sproget skaber, hvad det nævner, sagde den gamle. Og undskyld mit franske, men igen: Det er gak at ville være nordiske på amerikansk. ​”

Afslutningsvis skriver Bjørn om, hvorledes vi bør dyrke vores egen kultur, før vi dyrker det amerikanske: “Den demokratiske nation beskytter sine borgere, og den sikrer sine mindretal både mod flertallet og mod de andre mindretal på en måde, som ingen anden struktur har været i stand til. Også derfor skal vi dyrke det danske og det europæiske, før vi dyrker det amerikanske.”

Du kan læse hele Bjørns debatindlæg i lørdagens udgave af Politiken. Eller du kan læse flere forstandertanker her.