Eleverne fra Johan Borups Højskole var onsdag aften inviteret til generalprøve på genopsætningen af Hess Is More succesen Apollonian Circles.

Linjeleder for  Arkitektur & Kunst, Dicki Lakha, står sammen med sit hold bag det tværkunstneriske koncertforløb på black box-scenen Xenon i Huset KBH.

Vi har i den forbindelse stillet Dicki Lakha en række spørgsmål om, hvordan det er at arbejde i et spændingsfelt mellem arkitektur, kunst og musik?

Hvad er Apollonian Circles?

Apollonian Circles er en musikalsk oplevelse af Hess is More, iscenesat af et kunstnerisk hold. Det er et ønske om at ændre koncertformatet og skabe et fællesskab med publikum. Vi kaldte det Apollonian Circles, fordi vi i sommer spillede på Apollo Bar og gerne ville stå i en cirkel. Apollonian Circles er i virkeligheden et matematisk begreb for familier af cirkler, der krydser hinanden. Men det er nu et meget fint billede på, at bandet består af den ene “familie” fra New York og den anden “familie” fra København.

Hvordan er det at skulle samarbejde på tværs af fagligheder?

Man kan også her sige, at det matematiske begreb rammer meget godt. Jeg selv og Christian Friedländer laver scenografi, Tue Biering instruerer, Henrik Vibskov laver kostumer. Og sammen med Mikkel Hess udvikler vi et univers. Vores cirkler krydser altså. Det er ekstremt givende at arbejde interdisciplinært. Altid! Bolden bliver spillet rundt og den ene idé afføder den næste, uanset hvem idéen kommer fra. Det er en meget naturlig proces, i hvert fald med den her konstellation af mennesker. Og der er sjældent nogen, der siger nej til noget.

Hvordan kommer din baggrund som arkitekt til udtryk i dit kunstneriske virke?

Referencerne kommer i den grad fra arkitekturen. I denne sorte vinterudgave af Apollonian Circles er referencen den romerske ruin, især Pompeii. Forfaldet og det skønne på samme tid. En slags symposion i ruiner. Baggrunden som arkitekt kommer også til syne på en mere kontrastfyldt måde: Der er noget befriende ved at skabe et “nu” i stedet for et “for evigt”. Det er det, et performativt medie kan. Det er stemningen i rummet understøttet af scenografien, som her består af et stort bord. Bordet er dækket, der er instrumenter ved siden af tallerkener. Det er en form for et landskab, der folder sig ud på bordet. Der er symboler gemt, det lugter rituelt, uden at vi kender det.

Har du selv lyst til at prøve kræfter med arkitektur og kunst, kan du læse mere om vores linje her.

Apollonian Circles kan opleves fra d. 13.-15. februar 2020 i Huset KBH.