Flere og flere unge døjer med deres mentale helbred. Og det er langt fra forbeholdt de unge, der kommer fra udsatte boligområder og lavindkomsthjem. Det fremgår bl.a. af en artikel i den seneste udgave af Højskolebladet, hvor adjunkt Anne Görlich fortæller om et nyt forskningsprojekt, som hun og en række kolleger fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet står bag. Forskningsprojektet handler om at afdække, hvordan stadigt flere unge føler sig pressede og er ‘udsatte’ – også selvom de ikke kommer fra traditionelt ressourcesvage baggrunde.

Demokratisering af udsathed

På Johan Borups Højskole har vi god og blandet elevflok med forskellige forhistorier, hvad angår både kultur, socioøkonomi og geografi, og her er det også tydeligt, at de sociale problemer ikke er forbeholdt underklassen.

Det skriver forstander Bjørn Bredal om i lørdagens Politiken:

“Sociale problemer er ikke de mindre bemidledes privilegium. Gruppetvang, psykisk vold og farlige stoffer kan fint florere på et gymnasium med tårnhøje forældreindkomster. Sociale problemer knyttet til høje socialklasser. En ghetto, der flyder med penge, kan skabe megen ulykke i et ungt menneskes liv. Det har jeg tænkt på i denne uge, hvor det har fremstået som problemet over alle problemer, at der findes danske gymnasier, hvor et flertal af eleverne har indvandrerbaggrund. Måske findes der værre problemer?

Jeg kan sagtens se og forstå de kvaler, der må være på et gymnasium med store kulturelle forskelle og mange tosprogede elever. Det må der så arbejdes med. Men der er samtidig sket en forbavsende ’demokratisering’ af udsathed, skrøbelighed, sårbarhed, som er moderne unge menneskers vilkår. Du er ikke beskyttet mod kriminalitet og stofmisbrug, blot fordi din ghetto går i dyrt designertøj. Og du er slet ikke beskyttet mod angst og depression, blot fordi du kommer fra en økonomisk ressourcestærk familie. Sindet kan være så meget desto mere skrøbeligt.”

Dæmonerne er tilbage i hovedet

Tidligere fandtes dæmonerne, der var årsag til angst og utryghed i de ydre – spøgelser, djævler og andre ånder. Så rykkede de med renæssancen og individet i centrum ind i hovedet og blev den enkeltes eget problem. For en stund rykkede de ud og blev “samfundets skyld”, men sådan er det ikke længere, skriver Bjørn i sin klumme:

“Ej så længere. Nu er der fuldt fokus på den enkelte, som skal tage ansvar for eget liv og egen læring og alt muligt andet eget. Problemer? Din egen skyld. Ondt i sjælen? Din egen skyld. Dæmonerne er tilbage i den enkeltes indre, hvilket paradoksalt nok er kombineret med, at hvert eneste lille guds barn trænes til at gøre nytte for samfundet fra og med vuggestuen. Det er din egen skyld, for samfundets skyld. En dobbelt binding, som gentages i familierne, når alt er tilladt, men den unge alligevel forventes at være voksen, uddannet og i karriere, før fanden får sutsko på. Den tendens ser jeg også. Lad os give dæmoner ude i samfundet lige så meget opmærksomhed som dem inde i hovederne.”

Du kan læse hele Bjørns klumme i lørdagens udgave af Politiken (den er i skrivende stund ikke at finde online). Eller du kan læse flere forstandertanker her.