fbpx

A.P. Møller Fondens stipendier

til unge i det dansk-tyske grænseland

Invitation til unge kreative i det dansk-tyske grænseland

Drømmer du om at gå på højskole og komme til København?

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har besluttet at stille et antal stipendier til rådighed for unge i det dansk-tyske grænseland, som vil gå på Johan Borups Højskole i hjertet af København i efteråret 2021.

Skolen ligger ved Frederiksholms Kanal lige over for Christiansborg.

Vi udbyder to typer af stipendier:

  1. Et semester med undervisning, materialer, studierejse og måltider til nedsat pris på kr. 21.000,- (normalpris kr. 36.500,-)
  2. Et fuldt betalt semester med undervisning, materialer, studierejse, måltider og et tilskud på kr. 4000,- pr. måned til husleje.

Du skal selv finde et sted at bo i byen. Vi hjælper vores kommende elever med links til diverse grupper og hjemmesider til boligsøgende.

Du får en unik mulighed for at skabe dig et netværk og ”tage hul på København” i fællesskab med andre unge fra hele Norden. På højskolen kan du få et kvalificeret pusterum til at åbne for din kreativitet, få ny inspiration og finde ud af, ad hvilken vej du vil gå.

Johan Borups Højskole er et kreativt og kunstnerisk mødested. Vi har syv linjer: Design, Nye Rejsende, Arkitektur & Kunst, Forfatter, Dokumentarfilm, Teater & Scenekunst og Musik samt en række spændende valgfag.
Vi har nogle af landets dygtigste undervisere, og i kraft af vores beliggenhed har vi i løbet af året mange besøg af anerkendte og interessante gæstelærere. Skolen er også et kulturhus med koncerter, talks, debatter og litteraturfestival.

Højskolen er dit hjem, mens du går her: Skolen er åben fra tidlig morgen til sen aften, og vi har morgensamling, morgen-, middags- og aftensmad hver dag, samt masser af aftenarrangementer på skolen. Du kan læse meget mere om livet på højskolen her.

Praktisk

Er du interesseret i et stipendium til efterårssemestret 2021, så send snarest, og senest 19. april 2021 kl. 12.00 en mail med din ansøgning og emneordet ’A.P. Møller Stipendium’ til ina@borups.dk.

Fortæl om dig selv og din baggrund, fortæl hvilken af højskolens linjer du er interesseret i, om du er interesseret i begge typer af stipendier eller kun det ene – og giv grunden til, at A.P. Møller Fonden skal tildele netop dig et stipendium. Husk at skrive dit telefonnummer på ansøgningen, så vi kan få fat på dig.

Der er semesterstart søndag den 1. august 2021 og afslutning lørdag den 18. december 2021.

A.P. Møller Fonden og Johan Borups Højskole udvælger stipendiemodtagerne, og vi forventer at kunne give dig en tilbagemelding på din ansøgning senest 27. maj 2021.

Stipendiet er skattepligtigt, og du skal selv huske at oplyse beløbet til SKAT som B-indkomst.