LIVSFILOSOFI

Valgfag

Livsfilosofi-valgfag-johan-borups

dE STORE SPØRGSMÅL

Har du set afslutningen på Inception mere end 5 gange og har du fået topkarakter idagdrømmeri? Eller undrer du dig bare over småting, såsom hvad skal jeg med mit liv? Hvorfor har nogle meget, når mange har lidt? Eller hvad ligger der bag ordene, vi normalt tager for givet, fx magt, frihed og kærlighed? SÅ er livsfilosofi valgfaget for dig!

På livsfilosofi skal vi diskutere de store spørgsmål, vi skal læse filosofiske tekster, se film, der vrider hjernen, tænke gennem musik og opspore de filosofiske elementer i vores egen hverdag. Men mest af alt skal vi tvivle sammen; for ingen af os kender svarene, men sammen kan vi blive meget bedre til at stille spørgsmålene. Og så skal vi selvfølgelig lave en samtale-salon, hvor vi iført antikke togaer kan irritere resten af skolen med vores spørgelyst: “det er sjovt, du siger det, for ved du egentlig hvad Sokrates sagde om netop den sag… ?”.

"På livsfilosofi skal vi diskutere de store spørgsmål, vi skal læse filosofiske tekster, se film, der vrider hjernen, tænke gennem musik og opspore de filosofiske elementer i vores egen hverdag."
livsfilosofi valgfag johan borups
livfilosofi valgfag johan borups