fbpx
Performanceværket MØRKE STEMMER ORD af Morten Søndergaard, Kh Marie og Kenneth Nørby Andersen

Forestilling

MØRKE STEMMER ORD

25. marts

en performance lecture i ord, lyd og musik i mørket

Oplev performanceværket MØRKE STEMMER ORD af Kh Marie, Morten Søndergaard & Kenneth Nørby Andersen + special surprise guests.

Værket foregår i total mørke og udspiller sig i en sanselig samhørighed mellem ord, musik og komposition.

MØRKE STEMMER ORD finder sted tirsdag d. 25. marts kl. 20:00-21:00 i salen på Johan Borups. Dørene åbner kl. 19:30. Der er begrænsede pladser, da performancen foregår i liggende stilling.

Salen i det smukke gamle palæ er desværre ikke tilpasset så kørestolsbrugere, barnevogne og gangbesværede kan komme rundt. Vores sal ligger i trappeniveau under gadeplan, og toiletter ligger på 1. sal.

Køb billet til arrangementet her. Billetten koster 50 kr.

Om mørke stemmer ord

Hvad sker der med os i mørket?

Vi begynder at lytte og andre sanser end synssansen får forarg.

Vi bliver nogle andre, vi gør andre ting.

Natten og mørket har draget mennesket siden tidernes morgen og aften.

Denne performance lader stemmen flyde frit og drømmende ind i mørket hvor lyde og stemmer
tager over og leder os dybere ind i det uforudsigelige og ukendte.

Er der spøgelser derinde eller venter der et kor af poetiske stemmer og lyde som synger og
summer om os i nye og andre lydlige formationer?

ORD:
Morten Søndergaard

Hvis man skulle parafrasere Alice i Eventyrland, så kan man sige, at Morten Søndergaards forfatterskab og værk er blevet curiouser and curiouser (nysgerrigere og nysgerrigere) med årerne.

Morten har det sidste år været tilknyttet Johan Borups Højskole som ’Folkeprofessor’, og dette bliver hans smukke afslutning på professoratet.

Lyd, musik & komposition:
Kh Marie & Kenneth Nørby Andersen

Bag kunstnernavnet Kh Marie er Marie Koldkjær Højlund, tidligere kendt fra Marybell Katastrophy, Tiger Tunes og som en del af Nephew.

Hun debuterede som soloartist under navnet Kh Marie i 2020 med albummet ‘Intet er nok’.

Et album som er en kærlig hilsen til sanserne, samhørigheden og sensualiteten nede i et dansende elektronisk popunivers.

Kenneth Nørby Andersen er en alsidig kunstner og producer med en omfattende baggrund i den eksperimenterende musikscene.

Gennem sin karriere har Kenneth konsekvent udforsket grænserne mellem forskellige kunstneriske udtryksformer, hvor særligt arbejdet med lyd i rum har været et centralt fokusområde.

Læs om vores seneste event med Morten Søndergaard her.