Stills fra udvalgte elevproduktioner, som kan opleves på BLÅ i Oslo.
Stills fra udvalgte elevproduktioner, som kan opleves på BLÅ i Oslo.

bio, bar & Åbent Hus

Mini-Dokumentarfilm Festival & Fest i Oslo 2026

19. marts 2026

JOHAN BORUPS HØJSKOLE KOMMER TIL OSLO!

I 2025 startede vi vores egen Dokumentarfilm Festival her på højskolen.

Nu kan vi endelig afsløre, at vi i år laver en helt særlig Oslo-version af vores filmfestival + en efterfølgende Johan Borups fest & Åbent Hus.

Så sæt kryds i kalenderen og spred ordet! Tag dine venner med.

Aftenens program er filmvisning af udvalgte elevproduktioner fra Dokumentarlinjen med hovedvægt på de norske film – og derefter en hyggelig og festlig aften, hvor det vil være muligt at møde sine gamle Borups-venner, spise snacks og købe drikkevarer i baren.

Vi fejrer filmene, filmskaberne og hinanden. Det gør vi sammen med jer, jeres venner og familier. Hvis du kender nogle der skal se filmene, møde dine højskolevenner eller som måske overvejer at starte på Johan Borups Højskole – så tag dem endelig med!

Vi har været så heldige, at få lov at låne Himmel-lokalet på 2. etage i kulturhuset BLÅ i Oslo. Det vil være en aften, hvor vi særligt fejrer vores norske forbindelse – vores drøm er at samle gamle Johan Borups elever fra alle linjer gennem tiden og forhåbentligt møde nye kommende Borups-elever.

Vi er en god håndfuld af kendte ansigter fra personalet herfra højskolen, som drager afsted, og vi glæder os allerede rigtig meget til et festligt og hyggeligt gensyn.

DATO: Torsdag den 19. marts

TID: Kl. 18:00 – 23:00.

ADRESSE: BLÅ, Brenneriveien 9c, 0182 Oslo, Norge

(Bemærk at aldersgrænsen for at være gæst på BLÅ er 20 år).

Vi håber at se jer til et koselig gensyn <3

GRATIS – TILMELD DIG TIL VANESSA@BORUPS.DK

 

PROGRAM

Kl. 18:00
Dørene åbner. Kolde gratis øl og snacks til de første.

Kl. 18:30
Velkommen fra Johan Borups Højskole
(Dicki, Sara, Pelle, Torben og Olivia er aftenens værter)

Kl. 19:00 – 19:40
Filmvisninger

Saga Forster
Unga kvinnor som tänker

Emma Posner:
Når tankerne tager over

Elsa Lofthus
Mamma

Selma Jensen

Hjertebank

Kl. 19:40
Johan Borups Højskole byder på lidt lækker pizza

Kl. 20:00-20:40
Filmvisninger

Olivia Jo Glismann
Blandt Brødre

Isolde Svedjeland
Nina Stork

Alma Holtvedt
Sånn ser verden ut

Elsa Døvigen-Ousdal
Bedstefars Øyne

Kl. 20:40-23:00
Bar, hæng ud, hør mere om højskolen, mød ansatte og nye og gamle højskole-venner + gå på opdagelse i andre elevfilm gennem årene.

Kl. 23:00
Tak for i dag ❤

_______________________________________________________________________________________

Kuratering og program:

Torben Simonsen
Vanessa Christine Bang
Olivia Jo Glisman
Nicoline Skotte
Sara Amrani

Tak til alle medvirkende og instruktører.