Emma Holten Johan Borups underskud
Emma Holten. Foto: Claudia Vega

Åben Morgensamling

Emma Holten i samtale med Felix Thorsen Katzenelson

Man. 24. nov. kl. 09.00-10.00 2025

Emma Holten er feministisk aktivist, debattør og forfatter. Hun har gennem årene sat fokus på sexisme, diversitet, seksuel vold og ikke mindst omsorgens værdi i samfundet. Hun fik sit gennembrud med projektet Samtykke i 2014 og har siden arbejdet internationalt med feministiske dagsordener, bl.a. som medlem af European Institute for Gender Equalitys ekspertforum og Human Rights Watchs råd for kvinders rettigheder.

I 2024 debuterede hun med bogen Underskud – om værdien af omsorg, hvor hun kritisk ser på, hvordan vores samfund måler menneskers værdi – og hvorfor omsorg ofte forbliver usynligt arbejde.

Mød hende i en samtale med kulturjournalist, forfatter og brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson om værdien af omsorg til åben morgensamling d. 24. nov.

PROGRAM

08.50 døre åbner
09.00-09.40 Højskolesang, samtale + Q&A
09.40-10.00 Croissanter, kaffe og uformel snak

Morgensamlingen starter og slutter med højskolesang v. Louise Schrøder. Efter morgensamlingen inviterer vi på kaffe og croissant. De, der har lyst, kan blive hængende i vores hyggelige foyer til videre uformel snak.

Så sving forbi Frederiksholms Kanal på vej til arbejdet, studiet eller hvor du ellers tilbringer din tirsdag..

TILMELDING

Arrangementet er gratis at deltage i, men kræver tilmelding.

Skriv til borups@borups.dk (først til mølle).

Adgangsforhold og tilgængelighed

Salen i det smukke gamle palæ om Johan Borups Højskole ligger i, er desværre ikke tilpasset så kørestolsbrugere, barnevogne og gangbesværede kan komme rundt. Salen ligger i trappeniveau under gadeplan, og toiletter ligger på 1. sal.