Liv ved kanalen.
Photo: Malthe Folke Ivarsson

Kom og mød os!

Åbent Hus

1. september kl. 16.30-18.00

Overvejer du at starte på højskole?

Johan Borups Højskole er for dig der vil gå en kunstnerisk vej, holde en pause fra studierne, skifte retning og udforske en kreativ side af dig selv – eller blot gerne vil være sammen med andre unge, der brænder for det samme som dig.

For dig, der vil fordybe dig i Teater & Scenekunst, Dokumentarfilm, Forfatterskab, Musik, Arkitektur & Kunst eller Design.

Højskolen ligger midt i København i et smukt palæ ved kanalen. Som den eneste højskole har vi ikke elevboliger, så københavnere kan blive boende hjemme, og tilflyttere finder bolig i byen.

Brug et halvt år på at styrke dit kunstneriske udtryk, udvide din horisont og være en del af et engageret fællesskab.

Er du nysgerrig så kom og mød os, se vores smukke højskole, få en masse info og svar på dine spørgsmål, når vi slår dørene op til Åbent Hus tirsdag den 1. september klokken 16.30 til 18.00. Derefter vil vi fortsætte med dejlig fællesspisning og har du lyst, kan du blive og synge med til vores aftensang, der er fra klokken 19 til 20 og mærke højskolestemningen i vores store sal.

Du kan endda nå at starte på 2. optag den 13. september 2026.

Program

16.30-18.00
– Velkomst
– Info om linjer, højskolelivet, valgfag, 2. optag og rabat- og støttemuligheder
– Rundvisning i Københavns smukkeste palæ

18.00  Fællesspisning

19.00-20.00  Mulighed for at blive til Aftensang

Til Åbent Hus bliver du klogere på

– Højskolens seks kunstneriske linjer
– Valgfag
– Livet på skolen og hverdagen
– Rabat og støtteordninger
– Hvordan man tilmelder sig
Du møder også højskolens personale, elever og tidligere elever.

Tilmeld dig åbent hus her

Du er også meget velkommen til at tage en ven, din mor eller nabo under armen.

Øvrig praktisk info


– Adressen er: Frederiksholms Kanal 24, 1220 Kbh. K.
– Kommer du langvejs fra dækker vi dine transportudgifter (optil 500,-). Giv os din kvittering. 
– Vores smukke gamle palæ er desværre ikke tilpasset så kørestolsbrugere kan komme rundt.
– Passer datoen ikke er du altid velkommen til en rundvisning en anden dag (book en rundvisning her).
Vi glæder os til at møde dig!