Liv ved kanalen.
Photo: Malthe Folke Ivarsson

Kom og mød os!

Åbent Hus

Søndag d. 7. juni. 2026 kl. 14.00-15:30

Overvejer du at starte på højskole?

Johan Borups Højskole er for dig der vil gå en kunstnerisk vej, holde en pause fra studierne, skifte retning og udforske en kreativ side af dig selv – eller blot gerne vil være sammen med andre unge, der brænder for det samme som dig.

For dig, der vil fordybe dig i Teater & Scenekunst, Dokumentarfilm, Forfatterskab, Sangskrivning & Produktion, Arkitektur & Kunst eller Design.

Højskolen ligger midt i København i et smukt palæ ved kanalen. Som den eneste højskole har vi ikke elevboliger, så københavnere kan blive boende hjemme, og tilflyttere finder bolig i byen.

Brug et halvt år på at styrke dit kunstneriske udtryk, udvide din horisont og være en del af et engageret fællesskab.

Er du nysgerrig så kom og mød os, se vores smukke højskole, få en masse info og svar på dine spørgsmål, når vi slår dørene op til Åbent Hus søndag den 7. juni, hvor vores nuværende elever også inviterer hele byen til det bedste og største loppemarked i højskolens historie fra kl. 12:00-17:00. Så glæd dig også til at finde guld og shoppe sommerens garderobe – enten inden eller efter Åbent Hus.

Program

14.00-15.30
– Velkommen med kaffe og kage
– Info om linjer, højskolelivet, valgfag, 2. optag og rabat- og støttemuligheder
– Mød elevbestyrelsen
– Rundvisning i Københavns smukkeste palæ
– Gå på opdagelse i loppemarkedets boder

Til Åbent Hus bliver du klogere på

– Højskolens seks kunstneriske linjer
– Valgfag
– Livet på skolen og hverdagen
– Rabat og støtteordninger
– Hvordan man tilmelder sig
Du møder også højskolens personale, elever og tidligere elever.

Tilmelding til Åbent Hus

Skriv til Vanessa@borups.dk, hvis du/I vil tilmeldes. Skriv gerne hvilken linje og hvilket semester du evt. kunne være interesseret i.

Du er også meget velkommen til at tage en ven, din mor eller nabo under armen.

Øvrig praktisk info


– Adressen er: Frederiksholms Kanal 24, 1220 Kbh. K.
– Kommer du langvejs fra dækker vi dine transportudgifter (optil 500,-). Giv os din kvittering. 
– Vores smukke gamle palæ er desværre ikke tilpasset så kørestolsbrugere kan komme rundt.
– Passer datoen ikke er du altid velkommen til en rundvisning en anden dag (book en rundvisning her).
Vi glæder os til at møde dig!