fbpx

Holdning & Handling

Valgfag

handling og holdning johan borups højskole valgfag

VISUEL AKTIVISME

Hvordan kan et billede ændre verden? I dette valgfag dykker vi ned i fotografiets og videoens kraft som redskaber i den demokratiske samtale. Vi arbejder med visuelle virkemidler og diskuterer billeders rolle som aktivistisk greb og billeders relevans i den offentlige debat.

Med en fotojournalistisk tilgang undersøger vi, hvordan organisationer som Amnesty, Medvind, Gadens Stemmer og UNICEF bruger visuel kommunikation. Vi besøger dem, stiller spørgsmål og bliver klogere på, hvordan billeder og video kan bruges til at skabe holdning – og handling.

Undervejs producerer vi små video-portrætter i story-format af de organisationer, vi besøger, som vil blive vist på skolens og – forhåbentlig – også på organisationernes egne sociale medier.

Det her er faget for dig, der vil arbejde kreativt og kritisk med kameraet, og som har lyst til at engagere sig i samfundet gennem visuel formidling.

Alle vores valgfag er workshopbaseret. Du vælger et valgfag for en uge, som du arbejder med 4½ dag. Vi afslutter ugen med en fernisering, hvor vi viser vores arbejde frem for hinanden.

Du har mulighed for at prøve kræfter med flere forskellige valgfag under dit ophold.

På faget lærer du:

  • Indblik i visuel aktivisme og kampagnekommunikation
  • Besøg hos toneangivende NGO’er og sociale organisationer
  • Praktisk arbejde med video og fotografi
  • Produktion af indhold til brug i den virkelige verden
  • Debat og refleksion over mediernes rolle i demokratiet
"...for dig, der vil arbejde kreativt og kritisk med kameraet, og som har lyst til at engagere dig i samfundet.."

underviser
Lasse BAK MEJLVANG

Lasse er fotojournalist og har mere end 20 års erfaring som fotograf og dokumentarist. Han har arbejdet med medier som Politiken, Washington Post og The New Yorker. Han har vundet adskillige priser for sine fotojournalistiske projekter – både i Danmark og i udlandet. Til daglig har han base på Vesterbro og arbejder med både kommercielle kampagner, reportage, portrætter og visuelle identiteter for diverse NGO’er.

Lasse Bak Mejlvang
Lasse Bak Mejlvang