Teater & Scenekunst

Den skabende skuespiller + studierejse til Island

Teater & scenekunst Johan Borups Højskole

OM TEATER & SCENEKUNSTLINJEN

Johan Borups Højskoles Teater & scenekunst-linje tilbyder et mødested for elever og professionelle scenekunstnere.

Den workshop baserede undervisning vil udvikle dine færdigheder gennem selvstændige projekter og samarbejder indenfor både den traditionelle og eksperimentelle scenekunst.

Målet er at styrke din personlige og kunstneriske udvikling.

En del af undervisningens hovedelementer vil være fysisk grundtræning, stemmetræning, samt karakter- og tekstarbejde.

 

“Den workshop baserede undervisning vil udvikle dine færdigheder gennem selvstændige projekter og samarbejder indenfor både den traditionelle og eksperimentelle scenekunst.”

ISLAND – Studierejse

Årets studierejse går til Island. Vi kører 3 timer væk fra Reykjavik, her ligger et teater med tilhørende sovepladser. Vi kommer til at have workshops med tre forskellige Islandske scenekunstnere. Tryggvi Gunnarsson, Fridgeir Einarsson og Hannes Oli Augustsson. Derudover vil vi se en forestilling og tage en tur i en lagune eller to.

island-studierejse-teater-og-scenekunst-johan-borups

At skabe selv og sammen

Den skabende skuespiller er både skuespiller og en kæmpe drivkraft i en arbejdsproces. Derfor vil vi arbejde med idégenerering og teknikker, der udvikler dine evner til at skabe dit eget kunstneriske materiale – både solo og i grupper.

Gennem research-, skrive- og improvisationsprocesser vil vi arbejde med at udvikle skaberlyst og kunstnerisk udtryk, der har fokus på personligt mod, modet til at dele og lysten til samarbejde i et fællesskab.

Tematisk vil vi arbejde med at undersøge og udvide forbindelsen mellem scenekunsten og samtiden.

JohanBorupsHojskole_teaterScenekunst

Blikket ud

Vigtige elementer i undervisningen er også introduktion til scenografi, instruktion, og forløb med filmskuespil.

Der vil løbende være visninger af elevernes arbejde og halvåret afsluttes med en eller flere fælles forestillinger.

JohanBorupsHojskole_teater&scenekunst

UNDERVISERE

Den daglige grundtræning står skuespillerne Piet Gitz-Johansen, Mie Larsen og Emil Tafdrup.

PIET GITZ-JOHANSEN

Skuespiller, iscenesætter og underviser. Er uddannet fra NTA -Norwegian Theatre Academy. Er medstifter og udøver i kompagniet Talking Timber. I sit arbejde med både forestillinger og undervisning er Piet optaget af det undersøgende –- det abstrakte og et udtryk der tilstræber en hybrid mellem det stærkt visuelle og teateret som form –  af nærvær, humor og absurditeter – og at sætte en ramme omkring hverdagens poesi.

MIE LARSEN

Skuespiller og iscenesætter. Har undervist i scenekunst herunder særligt teater siden 2004. Hendes arbejde tager altid afsæt i en undren – en nysgerrighed over for relationer mellem mennesker, og hvad vi mennesker gør ved og med hinanden, og hvordan vi laver benspænd for os selv.

EMIL TAFDRUP

Han har mere end 10 års erfaring som underviser med speciale i skuespilteknik. Hans undervisning tager udgangspunkt i Sanford Meisners teknik. Meisners teknik handler om nærvær og samarbejde. Formålet er at styrke skuespillernes koncentrations- og perceptionsevne og skabe en situation, hvor karakteren kommer til live som et ægte individ.

Piet-Gitz-Johansen-Johan-Borups-Højskol
Piet Gitz Johansen
Mie-Larsen-Johan-Borups-Højskole.j
Mie Larsen
Emil-Tafdrup-Johan-Borups-Hojskole
Emil Tafdrup

GÆSTEUNDERVISERE

Du kommer også til at møde en række spændende gæsteundervisere. Tidligere har vi haft besøg af: